Går du med en madblogger i maven? Her er 7 tips at komme godt i gang

Går du og drømmer om at dele dine bedste madopskrifter på en unik blog? Så lad os hjælpe dig i gang med din bloggerdrøm! Det er både spændende, sjovt og kreativt at være blogger, men det kræver også hårdt arbejde, hvis du gerne vil have succes med din blog. 

Der findes nemlig tusindvis af madblogge derude, så hvordan får du din til at skille sig ud fra mængden? Vi har de bedste tips til dig her, så du kan komme godt fra start og få lavet en super god madblog. 

1. Find din niche

Det første skridt er at finde ud af, hvad din blog skal handle om. Mad er nemlig et meget bredt emne, og det kan være svært at lave en interessant blog, som handler om alt slags mad. Det er en bedre ide, at du finder dig en niche, som du kan blogge om.

Det kunne for eksempel være keto kost, vegansk mad, juice kurer eller lækre desserter. Det er langt bedre at arbejde med nicher inden for madverdenen, og så har du også nemmere ved at skille dig ud fra mængden. 

2. Opret dit domæne

Hvilket domæne skal din blog laves på? Der findes mange gratis domæner som Blogger og Bloggersdelight, hvor du hurtig og nemt kan oprette din blog uden at betale en krone. Disse løsninger er gode, hvis du kun vil blogge i din fritid. Men hvis du stiler efter at vokse din blog og i sidste ende tjene penge på den, så skal du starte dit eget domæne og webhotel. Der findes masser af guides på nettet, som kan hjælpe dig i gang - bare rolig, det er ikke så kompliceret!

3. Vælg dit design

Inden du begynder at skrive dine opskrifter ind på bloggen, så skal du finde et design og et layout, som passer til din stil. Mange domæner har deres egne skabeloner, som du kan vælge imellem. Men du har også mulighed for selv at designe, hvordan din blog skal se ud.

Tænk over hvilket udtryk, som du gerne vil have på din blog. Skal det se professionelt ud? Sjovt og farverigt? Eller mere minimalistisk? Det vigtigste er, at designet er indbydende og let at finde rundt i, så de besøgende har en god oplevelse på din blog. 

4. Billeder og tekst

Nu kan du komme i gang med at fylde "kød" på din blog. Indsæt dine bedste opskrifter, billeder, tips og tricks. Husk at gøre layoutet overskueligt og nemt at læse. Pas på med at overfylde siden med tekst, som kan forvirre læseren. På en madblog er det en god ide at sætte opskrifterne op i punktform, så læseren kan følge med trin for trin. Brug faktabokse, overskrifter og farver til at inddele de forskellige informationer - og glem ikke flotte billeder af de færdiglavede retter.

5. Bliv en haj til markedsføring

Når din blog er oppe og køre, så er det tid til at lokke besøgende til. Selvom du har en flot og indbydende blog, så strømmer der ikke automatisk gæster til - det kræver hårdt arbejde!

Markedsføring er nøgleordet. Alle bloggere markedsfører for at skabe mere trafik på deres hjemmeside, og der er mange måder at gøre det på. Du kan for eksempel linkbuilde til andre hjemmesider, bruge hashtags, dele links på sociale medier som Instagram eller Facebook og meget mere.

Hvis du gerne vil blive en markedsføringshaj og få succes med din hjemmeside, så kan du tage et kursus i søgemaskineoptimering. Søgemaskineoptimering eller SEO er et marketingsværktøj, som gør din hjemmeside mere synlig på Google. Det har vist sig at være en af de mest effektive værktøjer, som man kan bruge. Derfor er det en god ide, at kunne mestre SEO-kunsten.

6. Hold bloggen i gang

En madblog er ikke noget, som man bare opretter med et par tekster og så lader den stå. Hvis du er seriøs omkring dit bloggerliv, så skal du være aktiv på bloggen og hele tiden uploade nyt content.

Du skal også fortsætte med at markedsføre din blog på forskellige platforme, dele med venner og veninder og naturligvis bruge søgemaskineoptimering. Hvis din blog skal forblive interessant, så kræver det altså, at du arbejder hårdt og dedikeret for den. 

7. Husk at have det sjovt!

Sidst men ikke mindst, så er det vigtigt, at dit bloggerliv er en fornøjelse. Det er ikke alle, som er ude på at leve af bloggerlivet, nogen vil bare gerne køre en madblog som en sjov hobby. Hvis du elsker at lave mad og gerne vil dele dine gode opskrifter med andre madentusiasten, så er en madblog en fantastisk måde at udfolde sig kreativt på.

Husk at hav det sjovt med din blog, så det ikke kommer til at føles som en sur pligt at arbejde på den. 

Menu
Top